|
Køreundervisningsforløb, pauser, kørekort,
erhvervelse og gyldighed.
1.
Teoriprøve
2. Praktisk
prøve
3. Manøvrebane
4. Glatbane
5. Pauser
6. Hvornår
Ifølge færdselslovens § 56 skal man have kørekort
for at køre bil. En af betingelserne for at få kørekortet er, at man
skal modtage undervisning i henhold til den obligatoriske
undervisningsplan hos en godkendt kørelærer og derefter bestå en køreprøve.
Forløbet opdeles i en teoretisk og en praktisk prøve.
Lovens mindstekrav er 28 lektioner á mindst 45 minutter i teoretiske
emner + 24 lektioner af mindst 45 minutter i praktisk kørsel. Heraf 4
lektioner på manøvrebane og 4 lektioner på glatbane. Undervisningen
skal strække sig over mindst 14 undervisningsdage.
Herudover skal der gennemføres et førstehjælpskursus af 7 timers
varighed.
Bemærk! Det er i praksis ikke er muligt at tage et kørekort på
rekordtid, på grund af ventetid til teoriprøven og den praktiske prøve.
Så vær varsom med køreskoler der lover kørekort på expres-tid!
Du må erhverve dig et kørekort til kategori B (alm. bil), når du er
fyldt 18 år. Kørekort er normalt gyldigt indtil man er fyldt 70 år, og
giver ret til at føre følgende:
- person-/ varebil på højst 3,5 tons
- bil med højst 8 siddepladser foruden førerpladsen
- tilkoblet påhængsvogn på højst 750 kg
- 3-hjulet motorcykel (men ikke 2-hjulet motorcykel)
- traktor/ motorredskab
- registreringspligtig knallert - stor knallert
Det er tilladt at starte undervisningen 3 måneder før du fylder 18 år.
Du kan gå op til teoriprøven en måned før du fylder 18 år. Men
den praktiske prøve kan tidligst aflægges den dag, du fylder 18 år.
Teoriprøve
Tilbage til top
Prøven er skriftlig og har en varighed på ca. 30 minutter. Prøven består
af en serie af justitsministeriets godkendte lysbilledsæt med indtalte spørgsmål,
der gengives på lydbånd med tilhørende 2-4 svarmuligheder. Eleverne
skal vælge mellem svarene ved afkrydsning (ja/ nej) på et udleveret
skema. Før prøven bliver deltagerne vejledt om prøvens gennemførelse
og vilkår.
Du har bestået prøven til almindelig bil, hvis du har besvaret 20
rigtige ud af 25 lysbilleder. Der er 8-10 elever til prøve ad gangen.
Prøven
afholdes af politiet og foregår på Køge politistation, Kongsberg Allé
4, 4600 Køge
Umiddelbart efter teoriprøven vil den prøvesagkyndige meddele resultatet
og aflevere et bedømmelsesskema.
HUSK! Prøvelokalet lukkes ved aftalte mødetid. Elever, som møder
for sent, kan ikke få adgang og skal have berammet en ny prøve mod
gebyr.
Til teoriprøven skal du medbringe følgende:
1. Ansøgning om kørekort - udleveres af køreskolen/kørelæreren.
2. Dit pas og evt. tidligere udstedt kørekort (sygesikringsbevis/ dankort
godkendes ikke som legitimation)
3. Din lektionsplan - udleveres til dig af køreskolen/kørelæreren.
Bestillingen af prøven
Det koster kr. 580,- i berammelsesgebyr til Politiet (Borgerservice) for den teoretiske og
praktiske prøve tilsammen. Køreskolen tager ikke gebyr for
bestillingen af dine prøver.
Der kan være lang ventetid hos politiet til teoriprøven, nogle gange 4 -
7 uger.
Vi bestiller din teoriprøve i samråd med dig.
For at bestille teoriprøven skal vi bede dig om at aflevere følgende til
køreskolen:
1. Førstehjælpsbevis
2. Lægeattest (koster ca. kr. 350.- hos din praktiserende læge).
Husk at tage et vellignende billede med til lægen
(35X45 mm). Lægen afleverer lægeattesten og billedet tilbage til dig i
en lukket kuvert. Kuverten må IKKE åbnes!
3. Kopi af enten dit sygesikringsbevis, dåbsattest eller pas
(for ikke danske statsborger vedlægges kopi af opholdsbeviset i passet).
4. Berammelsesgebyr til Borgerservice kr. 580,-
Når din teoriprøve er bestilt, får du direkte besked fra din kørelærer.
Vigtigt: Dit berammelsesgebyr dækker både teori- og praktisk prøve (det
er ikke alle skoler, som oplyser dette). Den praktiske prøve bestilles
normalt lige så snart du har bestået den teoretiske prøve.
Manøvrebane
Tilbage
til top
Når man skal lære noget nyt, skal man begynde med den lette del af
opgaven og derefter gradvis øge sværheden. Den bedste start på køreuddannelsen
får man ved at træne på en lukket øvelsesplads, en såkaldt manøvrebane,
som er godkendt af politiet. Kørelæreren sørger for, at du lærer at
betjene bilen korrekt og bliver fortrolig med teknikken uden at skulle tænke
på færdselsregler, signaler, tavler, striber, andre trafikanter osv. Du
lærer bl.a. følgende:
- Forberedelse til kørsel, igangsætning og standsning, kørsel i 8-tal,
vending mm.
- Parkering i båse og ved vejkant, forlæns og baglæns slalom og målbremsning.
Undervisningen varer 4 x 45 minutter, og der må være op til 3 elever ad
gangen.
Glatbane (Køreteknisk anlæg)
Tilbage til top
Man kan være heldig og slippe godt fra at overtræde færdselsloven. Men
hvis man overtræder de fysiske naturlove for bilkørsel, følger straffen
øjeblikkeligt i form af en ulykke, fordi man mister magten over bilen.
Glatbanekursus handler om at forstå, hvor vigtigt det er at tilpasse
fart, styring og bremsning til forholdene. Her skal du erfare, hvordan det
er at køre på våd eller tør belægning. Du lærer at reagere hurtigt
og korrekt i de kritiske situationer. Du lærer bl.a. følgende:
- Hastighed, bremselængde, centrifugalkraft og vejgrebets udnyttelse.
- Bremse- og undvigemanøvrer på tør bane og i glat føre (med og uden
ABS-bremser)
- At bevare herredømmet efter kørsel med det ene hjulpar ud/ned over høj
kant.
- Genvindelse af vejgrebet efter for-/baghjulsudskridning.
Inden du afprøver de enkelte teknikker, får du en grundig forklaring af
instruktøren. Du kører alene i bilen, men modtager instrukser over
radioen. Der må være op til 6 elever ad gangen. Glatbanekursus varer 4 x
45 minutter, og det er sjovt og lærerigt. Husk at tage ansøgningen om kørekort
og lektionsplanen med på glatbanen.
Det er din kørelærer, der indstiller dig til glatbane, hvilket skal ske
før den praktiske prøve. Undervisningen på glatbane fortages af en
glatbaneinstruktør.
Praktisk prøve
Tilbage
til top
Den praktiske prøve gennemføres i en godkendt skolevogn, som du har øvet
dig i hidtil og kender. Under kørslen sidder den prøvesagkyndige ved
siden af eleven. Der skal køres efter de anvisninger om rute og manøvrer,
som den prøvesagkyndige giver. Disse anvisninger gives tydeligt og i så
god tid, at eleven kan opfatte og forstå dem. Hvis der er noget i
anvisningerne, man ikke forstår eller er i tvivl om, bør man spørge den
sagkyndige frem for at gøre noget forkert. Den prøvesagkyndige må i øvrigt
ikke tvinge eleven ud i unormale færdselssituationer.
Prøven har normalt en varighed på ca. 40- 50 minutter. Enkelte mindre
alvorlige fejl kan ikke i sig selv medføre, at prøven bedømmes som
ikke-bestået, idet kørslen skal vurderes som helhed. Kontrol af bilens
lovpligtige udstyr indgår som et led i den praktiske prøve.
Umiddelbart efter prøven får du besked på, om du har bestået. Du får
et midlertidigt kørekort med det samme, når du består.
Bestillingen af den praktiske prøve
Den teoretiske prøve skal være bestået, før man kan bestille og kan gå
op til den praktiske prøve.
Da der kan være ventetid til den praktiske prøve (helt op til 7 uger),
bestiller køreskolen oftest prøven umiddelbart efter at du har bestået
den teoretiske prøve. Det er kørelærerens ansvar at evaluere forløbet
og i samråd med dig at indstille dig til den praktiske prøve.
Til den praktiske prøve skal du medbringe følgende:
1. Ansøgning om kørekort (husk underskrifterne)
2. Dit pas og evt. tidligere udstedt kørekort (sygesikringsbevis/dankort
godkendes ikke som legitimation)
3. Din lektionsplan
Husk det er dit ansvar at medbringe dokumenterne til prøverne!
Vær opmærksom på at loven foreskriver:
4 x 45 minutter på manøvrebane, 4 x 45 minutter på glatbane og 16 køretimer
på vej i skolevognen .
Du skal huske at det er et absolut minimum antal lektioner, og det er de færreste
elever, som kan nøjes med dette antal lektioner, og at det er den enkelte
elevs formåen der er afgørende for hvor mange ekstralektioner der er
brug for. En gennemsnitlig elev har behov for ca. 6-8 ekstra kørelektioner.
Bemærk at du til den praktiske prøve skal betale kr. 750,- beløbet dækker gennemgang af teknikken,
opvarmningskørsel samt kørsel med sagkyndig. Pauser
i undervisningsforløbet.
Tilbage
til top
|
|
|
Afbrudt
i mere end 3 mdr. før afsnit 7, skal du starte
helt forfra.
|
|
Afbrudt
mellem 3 og 4 mdr. i afsnit 7, skal du starte
forfra med afsnit 7.
|
|
Afbrudt
i mere end 4 mdr. inden bestået teoriprøve,
skal du starte forfra.
|
|
Afbrudt
mellem 3 og 5 mdr. efter bestået teoriprøve,
skal du gennemføre
|
|
4
lektioner af 45 min dækkende samtlige øvelser i afsnit 7.
|
|
Afbrudt
5 mdr. eller mere. skal du starte helt forfra og
ny teoriprøve.
|
|
|
|
Manøvrebane
skal ikke gennemføres ved start forfra hvis.:
|
|
1.
Du har haft minimum 2 lektioner af minimum 45 min. I afsnit 7 praktik og
|
|
afbrydelsen
er under 7 mdr.
|
|
2.
Afbrydelsen er mere end 5 mdr. men mindre end 7 mdr. efter bestået
teoriprøve.
|
|
|
|